ANNONCE

En pengeseddel er skabt til at skifte hænder. Den bliver foldet, lagt i tegnebogen, brugt i butikker og til sidst taget ud af omløb. Men nogle sedler får et helt andet liv. De ender i samlinger, hvor deres alder, udformning og historie bliver langt mere interessant end det beløb, der står trykt på papiret.

Gamle pengesedler fortæller nemlig om deres samtid. Portrætter, landskaber, ornamenter, skrifttyper og sikkerhedsdetaljer afspejler både tidens grafiske idealer og den måde, et land ønskede at præsentere sig selv på. Derfor kan interessen for sedler lige så naturligt begynde med fascination af historie og design som med traditionel samlerinteresse.

Sedler fortæller historie gennem design

Lægger man pengesedler fra forskellige perioder ved siden af hinanden, bliver udviklingen tydelig. Farver og motiver ændrer sig, teknikken udvikles, og nye sikkerhedselementer kommer til. Selv størrelsen og papirets karakter kan fortælle noget om perioden.

For samleren ligger en del af fornøjelsen i detaljerne. En bestemt årgang kan være interessant, mens andre går efter særlige underskrifter, serienumre eller geografiske områder. Danske sedler er ét oplagt samlerfelt, men der findes også interessante udgivelser fra blandt andet Grønland, Færøerne, Island og det tidligere Dansk Vestindien.

Det betyder, at en samling sagtens kan bygges op omkring en meget præcis interesse. Man behøver ikke forsøge at eje lidt af det hele.

Standen betyder meget, når papir skal overleve

Mønter kan få ridser og slid, men papir er på mange måder mere sårbart. Folder, rifter, pletter og anden håndtering sætter spor, og derfor spiller standen en væsentlig rolle, når gamle sedler vurderes.

For nye samlere kan det være nyttigt at undersøge nogle faste punkter:

• Hvilken årgang og type er der tale om?
• Hvordan er sedlens stand beskrevet?
• Er der folder, rifter eller andre skader?
• Har serienummer eller underskrifter særlig betydning?
• Findes der en anerkendt katalogreference?
• Er sedlen professionelt graderet?

Gradering kan gøre det lettere at sammenligne eksemplarer ud fra en fast vurderingsskala. Hos specialiserede forhandlere ses eksempelvis sedler graderet af PMG (Paper Money Guaranty), men også ikke-graderede sedler kan naturligvis være interessante samlerobjekter.

Fra almindelig seddel til eftertragtet samlerobjekt

Alder alene afgør ikke, om en seddel er sjælden eller værdifuld. Udbud, efterspørgsel, stand, variant og historisk interesse kan alle spille ind. To sedler med samme pålydende værdi kan derfor være vidt forskellige set med samlerøjne.

Et særligt område er specimen-sedler. De er ikke almindelige cirkulationssedler, men prøve- eller referenceeksemplarer, og de kan derfor have en anden samlermæssig interesse. Det illustrerer meget godt, hvorfor præcis identifikation er vigtig, før man vurderer en gammel seddel.

Vil man undersøge forskellige perioder og typer nærmere, kan man finde gamle pengesedler her og blandt andet sammenligne danske og udenlandske sedler, graderede eksemplarer og forskellige historiske udgivelser.

For den nye samler er det sjældent nødvendigt at begynde med de dyreste eller mest sjældne sedler. En mere interessant vej kan være at vælge en periode, et land eller en bestemt seddelserie og gradvist lære detaljerne at kende. Så bliver samlingen ikke blot en række gamle betalingsmidler i et album, men en fortælling om økonomi, design og hverdagsliv gennem forskellige tider.